Lige nu sidder du nok og tænker; "hvorfor har du min påfugl?"- "har jeg overhovedet en påfugl?" og "hvis jeg havde en påfugl hvorfor har DU den så?!" Svarene på disse og mange andre spørgsmål vil muligvis blive besvaret på denne blog, men først og fremmest er denne side ment som et frirum til undren - en slags lommefilosofisk blog om livets finurligheder.
For en god ordens skyld vil jeg starte med at præsentere mig selv; Navnet er Lotte - også kendt som Lotte potte - der i skrivende stund har en pony i Legoland (i virkeligheden muligvis halvdelen af DK's hestebestand), en grillbar i Munkebo, en tingeltangel butik i Skagen, nogle forfærdeligt skuffende chokoladekiks der pt terroriserer Østen, en båd, samt en halt høne der var special guest star i et afsnit af "Emil fra Lønneberg", opkaldt efter mig.
Jeg elsker at rejse, jeg elsker at skrive og jeg elsker ikke mindst at blive forundret over de ting jeg oplever når jeg er på farten i fremmede kulturer. Således vil denne blog i høj grad også være en slags rejsedagbog hvor I kan følge med i mine ofte mærkværdige, sjove, pinlige, angstprovokerende, tossede, underholdende og til tider tankevækkende rejseberetninger, der oftest har et twist af "I-really-DIDN'T-need-to-know-that" toiletanekdoter.
Jeg elsker bland selv slik, er motorikmongol til fingerspidserne, hader medisterpølse og folk, der ikke blinker når de kører bil (altså kun hvis de skal dreje selvfølgelig, ellers ville det bare være fjollet).
Jeg får automatisk opkastfornemmelser når jeg lugter tequila, får ufrivillige tics ved mit venstre øje når jeg får serveret fiskeshots og kombinationen af vodka og red bull bliver aldrig mere en realitet for undertegnede.
Jeg har en uheldig tendens til at blive besat af ét bestemt musiknummer i månedsvis, hvilket ofte er til stor gene for mine medmennesker, der tit ikke er ligeså begejstrede for nummeret efter at have hørt det for tyvende gang i streg, som jeg selv er.
Jeg lærer aldrig nogensinde at pakke i god tid (det er som om det bare ikke føles rigtigt hvis jeg ikke få timer inden afrejse farer rundt og gennemroder min lejlighed for pas, bikini og andre essentielle rejsegenstande), ligesom jeg aldrig lærer at lægge mine nøgler et sted hvor jeg rent faktisk også kan finde dem igen.
Jeg lærer aldrig at holde liv i mine stueplanter mere end en uge ad gangen og onde tunger vil muligvis påstå at jeg er lidt af et rodehovede. Min største frygt er at blive spist af en haj og jeg hører ufrivilligt temamelodien til "Dødens Gab" hver gang mit korpus indhylles i vand. Jeg har en fobi for ispinde, ubehandlede køkkenredskaber af træ, folk, der filer negle og fedtbobler i hakket kød.
Jeg har trekket til Mount Everest Basecamp, været overbevist om at jeg var døden nær på grund af højdesyge, kælet med taranteller, set solen stå op over Machu Picchu og Ayers Rock, overlevet galopperende diarre på et bjerg i 5000 meters højde, sejlet 120 km i en defekt kajak i Amazonas, rejst jorden rundt med min søster, bula danset til jeg var rundtosset på Fiji, afværget diverse assassinationsforsøg fra både myg, myrer og kakerlakker, været uhyggeligt tæt på at blive tacklet af en mand med pels i New Zealand, set solnedgangen fra Angkor Wat, drønet op og ned af Australiens østkyst i kærlighedens navn, oplevet den lokale landsbytosse i Hoi An på ufrivilligt nært hold, haft en nærdødsoplevelse på Mekong floden samt meget, meget mere som I også vil blive indviet i på denne blog.
Jeg elsker at rejse, jeg elsker at skrive og jeg elsker ikke mindst at blive forundret over de ting jeg oplever når jeg er på farten i fremmede kulturer. Således vil denne blog i høj grad også være en slags rejsedagbog hvor I kan følge med i mine ofte mærkværdige, sjove, pinlige, angstprovokerende, tossede, underholdende og til tider tankevækkende rejseberetninger, der oftest har et twist af "I-really-DIDN'T-need-to-know-that" toiletanekdoter.
Jeg elsker bland selv slik, er motorikmongol til fingerspidserne, hader medisterpølse og folk, der ikke blinker når de kører bil (altså kun hvis de skal dreje selvfølgelig, ellers ville det bare være fjollet).
Jeg får automatisk opkastfornemmelser når jeg lugter tequila, får ufrivillige tics ved mit venstre øje når jeg får serveret fiskeshots og kombinationen af vodka og red bull bliver aldrig mere en realitet for undertegnede.
Jeg har en uheldig tendens til at blive besat af ét bestemt musiknummer i månedsvis, hvilket ofte er til stor gene for mine medmennesker, der tit ikke er ligeså begejstrede for nummeret efter at have hørt det for tyvende gang i streg, som jeg selv er.
Jeg lærer aldrig nogensinde at pakke i god tid (det er som om det bare ikke føles rigtigt hvis jeg ikke få timer inden afrejse farer rundt og gennemroder min lejlighed for pas, bikini og andre essentielle rejsegenstande), ligesom jeg aldrig lærer at lægge mine nøgler et sted hvor jeg rent faktisk også kan finde dem igen.
Jeg lærer aldrig at holde liv i mine stueplanter mere end en uge ad gangen og onde tunger vil muligvis påstå at jeg er lidt af et rodehovede. Min største frygt er at blive spist af en haj og jeg hører ufrivilligt temamelodien til "Dødens Gab" hver gang mit korpus indhylles i vand. Jeg har en fobi for ispinde, ubehandlede køkkenredskaber af træ, folk, der filer negle og fedtbobler i hakket kød.
Jeg har trekket til Mount Everest Basecamp, været overbevist om at jeg var døden nær på grund af højdesyge, kælet med taranteller, set solen stå op over Machu Picchu og Ayers Rock, overlevet galopperende diarre på et bjerg i 5000 meters højde, sejlet 120 km i en defekt kajak i Amazonas, rejst jorden rundt med min søster, bula danset til jeg var rundtosset på Fiji, afværget diverse assassinationsforsøg fra både myg, myrer og kakerlakker, været uhyggeligt tæt på at blive tacklet af en mand med pels i New Zealand, set solnedgangen fra Angkor Wat, drønet op og ned af Australiens østkyst i kærlighedens navn, oplevet den lokale landsbytosse i Hoi An på ufrivilligt nært hold, haft en nærdødsoplevelse på Mekong floden samt meget, meget mere som I også vil blive indviet i på denne blog.
RIGTIG GO' BLOGLÆSNING! :)
