Man ved man har været for længe væk fra civilisationen når man spontant bryder ud i en lille sejrsdans ved synet af et toilet med kumme, bræt, træk og slip funktion og dertilhørende toiletpapir! Efter vores ankomst til Cambodia er det blevet til et knap så glædeligt gensyn med de evigt interessante squat toiletter, som jeg hermed kan konstatere at jeg ikke er blevet bedre venner med siden sidste gang jeg stod ansigt til ansigt med sådan en form for lokumskrabat! Jeg er nemlig tilsyneladende ikke blevet klogere på hvor den vildtfarende tisstråle er rettet hen og bedst som jeg tror jeg har indstillet sigtekornet korrekt og fundet den tilpasse tissehastighed - således resterne fra dagens 48 diet cokes holdes i én konstant stråle, der perfekt rammer hullet i jorden (som jo essentielt er hvad et squat toilet er) - ender jeg alligevel med tis alle andre steder end dér hvor det burde være!
Det er en knivskarp grænse, der adskiller succes fra urinstænkte klip klapper - for blot et sekunds uopmærksomhed vil få strålen til at dele sig således man pludselig har et brusehoveds lignende scenarie at holde styr på mellem benene! Unægteligt vil udbryderstrålerne vælge vejen ned ad inderlårene som foretrukken rute, således man ikke kan undgå at endestationen hedder klip klap et og to og ikke just gør fænomenet "at dryppe af" nemmere! Således vil man altså stadig kunne opleve undertegnede komme ud af et squat toilet med uringennemblødte sko, fødder, bukser - ja you name it, fordi operation "squat tisning" endnu engang på det grusommeste er slået fejl! Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår konceptet bag et squat toilet - selvom det umiddelbart er ret simpelt; ram hullet i jorden! Men hvori ligger komforten i at sidde og træne lårmuskler mens man tømmer blæren? Siden hvornår har det været meningen at mælkesyre skal være en del af det daglige toiletritual? I teorien er det jo en fantastisk hygiejnisk opfindelse i og med at der ingen kontakt er mellem baller og et bakteriefyldte toiletsæde, men når ligeså tekniske håbløse toilet squattere som jeg selv vælger at lave nummer to på et sådan toilet, udvikler det sig ofte til en noget griset affære og derfor er disse toiletter næsten altid det stik modsatte af hygiejniske! Især når toiletpapir lader til at være en overflødig faktor på sådanne steder! Dette medfører at man ikke blot skal tage højde for de ovenstående beskrevne udfordringer, men også skal lægge kræfter i at sidde og fægte med armene for at forhindre afføringselskende fluer i at udse sig ens endetarmsåbning som det perfekte sted at fejre sønnikes Bar Mitzvah.
De cambodianske squat toiletter er ikke blot en udfordring i sig selv, de gemmer også på en ekstra lille bonus, da man her både skal koncentrere sig om at ramme hullet i jorden samtidig med man skal holde øje med de kæmpe ottebenede uhyrer, der faretruende hænger og dingler over hovedet på én. Det er efterhånden ikke et særsyn at se Frk. Krammer komme væltende ud af en toiletbås med shorts'ne nede om anklerne, et vildt udtryk i øjnene og armene fægtende desillusioneret i luften fordi jeg er overbevist om at jeg netop er blevet offer for en stor lodden spindefætter, der har gjort det til en kunst at overfalde sagesløse tissetrængende turister når de i den meget lidet flatterende squat stilling forsøger at balancere over hullet i jorden! Det lader desuden til at edderkopperne er blevet mere aggressive efter Carsten har ædt en af deres artsfæller, så jeg kunne godt være bekymret for at deres hævn ender med at gå ud over mig! Jeg kan se det for mig; bedst som jeg sidder med røven bar og udregner vindhastighed, skråningsniveau og alle de andre ting, der er vigtige at vide for at kunne udregne den nøjagtige frekvens hvorved den forestående tisning skal foregå, risikerer jeg pludselig at blive antastet af lille Peter edderkops meget store behårede fætter med ordene; "Wolla din kæreste åd min f***in' fætter, så nu æder jeg dig"!!!! (Hvorfor edderkoppen pludselig taler som om den er bosat i Vollsmose, kan jeg ikke umiddelbart give en forklaring på men historien ender i hvert fald lykkeligt, da jeg minder den om at jeg til dagligt gladeligt svælger i store mængder svinebacon og endnu ikke kan prale af at være halal slagtet, da stikkefranserne stadig har et par liter til gode inden den etikette kan påhæftes mig).
 |
| Jeps......he ate them! |
Udover de alternative toiletforhold, er det tydeligt at Cambodia er væsentligt fattigere end dets nabo til øst, hvilket de mange tiggere i gadebilledet vidner om. Til gengæld lader det ikke til at næsepilleri er et ligeså udbredt fænomen her, som det var i Vietnam, men massage-, taxi- og manicureservice synes stadig at være en yndet beskæftigelse blandt befolkningen. Stikkefranserne er dog om muligt endnu mere glubske og ihærdige end tidligere oplevet - hvilket jo ikke siger så lidt! Herudover lader det til at deres teknologiske udvikling er længere fremme end hos deres vietnamesiske naboer, således de har formået at udvikle en særlig stealth mode (eller ninja mode om man vil), så de ganske lydløst kan indkredse deres intetanende offer. På den konto er det for første gang lykkedes mig at få et myggestik i øret!
Åh ja…i den forbindelse…….Tak til salgsdamen i Spejder Sport for at prakke mig et ubrugeligt myggenet på med ordene; "I Asien er der huller til myggenetskroge på ALLE hoteller og hostels"……..NEJ det er der IKKE dame!!!! Derfor slæber jeg nu rundt på et firmatelt af et myggenet, der kun kan monteres hvis der er boret huller i loftet, hvilket der sjovt nok ikke har været på nogle af de hidtil besøgte hostels og da jeg ikke er stor tilhænger af at udøve hærværk og i øvrigt ikke har en boremaskine med i baglommen, er jeg p.t. en omvandrende nålepude for myg! Og som om jeg ikke havde nok at se til med de flyvende blodsugere, så er det nu også lykkedes mig at rage uklar med endnu en insektgruppe - denne gang myrerne! Deres vrede var dog fuldt ud forståelig da jeg ubevidst valgte at hoppe rundt oveni deres nybyggede hus, hvilket affødte noget nær ragnarok i tuen og jeg endte således med et par hundrede røde myresoldater på nakken, der skreg "skrub ud af vores hus" mens de arrigt bed mig i fødderne og truende knyttede næverne i luften med et "sådan en stor bølle - uff!". En meget lærerig og smertefuld oplevelse, der helt sikkert vil få mig til at overveje hvor jeg planter mine store plader i fremtiden!
