Så har vi allerede tilbragt en uge her i Hoi An og jeg antager at I er ved at dø af spænding efter at høre hvad vi har lavet siden sidste rejseberetning, så her følger en lille update :) Jeg undskylder på forhånd negative kommentarer rettet mod den vietnamesiske befolkning, det er bestemt ikke noget personligt og jeg lover at næste beretning vil blive fyldt med en masse flatterende adjektiver og plusord, der afspejler den evige optimist som nu engang ER Lotte Krammer.......(ahem......HOST HOST!)
Siden sidste beretning har vi oplevet nogle ret hygiejnisk udfordrende dage. Og med hygiejnisk udfordrende mener jeg ikke "undskyld tjener der er en flue i min suppe" (for det er der unægteligt!!!) - nej jeg mener "undskyld tjener, deres datter sidder og tisser på mine sandaler mens jeg nyder mine rejer, ville det være muligt at kropsudskillelser af mere hårdfør art kunne blive udskilt et andet sted end hvor jeg indtager min mad?" eller "undskyld tjener, kokken har lige stået med fingrene så langt oppe i næsen, at han muligvis har beskadiget hjernestammen, er det derfor muligt at få en bussemandsfri version af deres nudelsuppe?" eller sidst men ikke mindst "undskyld tjener, ville det være muligt hvis de kunne begrænse deres ørepilleri og efterfølgende forundrede udforskning af det udgravede til efter jeg har indtaget min mad? Og i øvrigt hvis det var halvt så fantastisk som det overraskede udtryk de havde i ansigtet, da de ekskaverede det, synes jeg de burde overveje at udstille det i glas og ramme!" (Heldigvis er de jo uvidende om muligheden af, at katapultere mig op i luften med maden serveret på en lille plasticbakke, så både urin, ørevoks og bussemænd blot ville være et velkomment gastronomisk indslag!).
I relation til ovenstående, har vi til vores store undren, observeret den sylespidse lillefingernegl, som alle mændene hernede obligatorisk har valgt at gro. Det er nu lykkedes os at afdække mysteriet om neglens funktion; Den har nemlig en dobbeltfunktion - først og fremmest fungerer den som et værktøj til både øre- og næsepilleri, hvilket lader til at være primærfunktionen. Sekundært anvendes den til at skære plastichætten af vandflasker, hvilket vi med ophøjet gru blev vidne til da vores tjener benyttede denne metode, da han galant skulle åbne vand for os.......ikke just det man mest har lyst til at opleve, når nu man i flere dage har set hvordan primærfunktionen flittigt udøves!
Herudover har vi efterhånden vænnet os til den meget generøse udveksling af bøvseri, der forekommer i det offentlige rum. Jeg satte dog alligevel grænsen, da den ældre dame, der forsøgte at sælge mig en kjole, pludselig på bedste havnearbejder manér, luftede en højlydt bøvs i hovedet på mig, der duftede af en blanding af fiskesovs og forårsruller. Det oplever man altså ikke just hjemme i H&M vel?! Det skal lige nævnes at selvsamme biks, som "bøvsebesse" bestyrede, også var det sted, hvor vi første gang stiftede bekendtskab med det lokale dyreliv i form af en krabbelignende edderkoppefætter på størrelse med en knyttet hånd! Tror nok lige mommår og mommår her hurtigt fik benene på nakken! Heldigvis bor der ikke sådanne lodne fætre her på hotellet, ligesom der heller ikke er hajer ved vores lokale strand - det er så sikkert som julemandens og påskeharens eksistens, basta!
Gadesælgernes kontinuerlige fornærmelser er vi efterhånden også blevet immune overfor. Enten tilbyder de at fjerne vores overskæg, plukke vores øjenbryn eller også kommenterer de vores lettere udspilede maver, der er kommet på overarbejde med at vænne sig til den nye vietnamesiske diæt - "Nej jeg er ikke gravid, jeg skal bare ud og dreje en vase på størrelse med Eiffeltårnet - så gider du godt lade være med at trykke på den ellers kan jeg ikke garantere at du ikke pludselig står med en hat af nyfordøjede nudler!!" "Og nej - hvor sødt det end er af dig, at påpege at jeg ligner en forvokset flodhest med mini moustache og skovsneglebryn, så har jeg ikke tænkt mig at reagere videre positivt på dit desperate anråb "BUY SOMETHING - I HAVE EVERYTHING", for det har du jo ikke - og i så fald tager jeg gerne en stor McChicken menu med pommes frites sovs og cola TAK!!!!".
Vi har i øvrigt valgt at hive teltpælene op og forlade vores ellers fine hotel, der viste sig at være et mareridt af en byggeplads! Hver morgen klokken 7 gik de i gang med at hamre, bore og banke så voldsomt, at selv Lotte Krammers ellers veludviklede sovehjerte sagde STOP. Desuden opdagede vi jo hurtigt at vores smølfepøl, lugtede lidt af en kombination af sved og sur tissekone, så den blev hurtigt udskiftet med ture til den helt fantastiske lokale strand (hov se nu der - så sneg der sig alligevel et plusord ind i "brokkebloggen").
Tilsidst mangler jeg blot at knytte et par kommentarer til mine forældres valg af navn til mig, for ærligt talt så tror jeg ikke de gjorde sig de helt store overvejelser, da de navngav mig i tidernes morgen. Men misforstå mig ikke, jeg er frygtelig glad for mit navn - bevares hvis det er godt nok til halvdelen af hestebestanden i Danmark og ikke mindst til den meget rødhårede, fregnede pige fra børnetimen "Da Lotte blev usynlig", så er det bestemt også godt nok til mig, men internationalt set er det altså ikke et hit! Jeg er således blevet refereret til som enten Lotti, Lotle eller det lidt mere alternative og ikke mindst kreative - DENNIS! Øhhh hvor kom det lige fra!!?? Så når jeg engang får børn vil jeg gøre dem den tjeneste, at navngive dem således de bliver sparet for lignende navnetraumer. Derfor erklærer jeg hermed at alle mine fremtidige børn vil blive døbt enten BOB eller JOHN og så er jeg egentlig hamrende ligeglad med om det bliver en pige eller en dreng!
Sidst men ikke mindst skal det også nævnes at en stjernetatovering på håndleddet ikke ubetinget er en god ting, når man rejser i et land, der stadig har flag med hammer og segl blafrende i gaderne. Pludselig er jeg jo blevet überkommunisten - ifør mig en lille grøn barethat og en stor cigar og jeg ville være klar til indskrivelse i historiebøgerne på lige fod med kammersjukkerne Lenin, Mao og resten af slænget! Men måske tatoveringen kan blive min redning, hvis regeringen nogensinde skulle få færten af mine lyssky Facebook aktiviteter! :)
Håber I alle har det godt derhjemme - her har vi 35 grader hver dag og det ville være umenneskeligt at bede os om at lave andet end at ligge ved stranden - men på onsdag kalder undervisningen, så det bliver rigtig spændende! Pas godt på jer selv! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar